Om solceller

Solceller kan omdanne solens energi til strøm, som vi kan bruge i vores boliger. Dermed kan vi mindske vores forbrug af fossile brændstoffer (olie, kul og gas). Her på siden kan du læse mere om, hvorfor solceller er så vigtige i forhold til at undgå klimaforandringer i fremtiden, og også finde svar på, hvordan solceller egentlig virker.

 

Solen – en vedvarende kilde til energi
Klimaforandringer ses i dag tydeligt rundt om på kloden, hvor længere tørkeperioder, oversvømmelser og uforudsigeligt vejr blandt andet betyder mindre høstudbytte og dermed mindre mad. Det kan være svært at se, hvordan vi skal få gjort noget ved problemerne, når vi samtidig i høj grad er afhængige af afbrænding af de fossile brændstoffer, der er årsag til klimaforandringerne.

Her kommer solcelleanlæg ind i billedet: Solenergi er en vedvarende energikilde, der kan medvirke til at gøre Danmark uafhængigt af de fossile brændstoffer. Ved at sætte private solcelleanlæg op på vores huse, er vi med til at mindske forbruget af fossile brændstoffer – og dermed har vi også gjort en vigtig indsats for at imødegå globale klimaforandringer.

Det er med god grund, at private solcelleanlæg i disse år bliver mere og mere rentable. Priserne på strøm er stigende og de danske politikere har besluttet, at Danmark skal være uafhængigt af fossile brændstoffer i 2050. Solcelleanlæg er et vigtigt middel til at nå dette mål. Derfor har Folketinget også vedtaget den såkaldte ”Nettoafregningsordning”, der er meget fordelagtig for private, der vil opsætte solceller. Ordningen betyder, at når solcellerne producerer mere end der aktuelt bliver brugt i huset, så kan man sende strømmen ud i elnettet, og så løber elmåleren baglæns. Når man så har brug for strømmen igen fra elnettet, så løber måleren igen forlæns. Når året er omme gøres nettoforbruget op, og det er kun det, man betaler for. Man har altså lov til at bruge elnettet nærmest som et slags batteri, uden at betale ekstra for det. Det gør strøm fra solcelleanlæg billigere end energien fra fossile brændstoffer.

Ved at opsætte solcelleanlæg i Albertslund gør albertslunderne en stor global forskel. Vi vil udlede langt mindre CO2, hvis der kommer mange solcelleanlæg, og vi vil gå forrest i forhold til at vise andre kommuner, at det er muligt at opsætte solcelleanlæg i stor stil.

I Danmark udgør vindkraft en forholdsvis stor del af vores elproduktion, og det er rigtig fornuftigt, hvis man kan kombinere vindkraft med solenergi. Vinden blæser mest om vinteren, hvor solcellerne producerer mindst og omvendt om sommeren. Strøm fra solcelleanlæg er derfor et rigtig godt supplement til den vedvarende energi fra vindkraft.

Klimaforandringerne er en global udfordring, men lokalt kan vi være med til at gøre en stor forskel.

Sådan virker de
Solceller er en såkaldt halvleder. Det betyder at når solens stråler rammer dem, får elektronerne tilført energi, og de bliver slået løs og kan bevæge sig. Dermed skabes en spændingsforskel, og vi har en elektrisk strøm. Solceller producerer jævnstrøm. Via en invertere omdannes jævnstrømmen til vekselstrøm, som vi kan bruge i huset eller sende ud i elnettet hvis solcellerne producerer mere end vi aktuelt bruger.

Solceller består for det meste hovedsageligt af silicium, der er et grundstof, som vi kan finde store mængder af. Omkring ¼ af jordens skorpe består nemlig af silicium, og silicium udvindes normalt af sand.

De mest almindelige typer solceller er monokrystallinske og polykrystallinske solceller, og der er ikke den store forskel på de to typer. Monokrystalline solceller er for det meste sorte, mens polykrystalline har et blåt skær. Monokrystalline er som regel lidt mere effektive og et anlæg med monokrystallinske solceller fylder derfor lidt mindre end et anlæg med polykrystallinske solceller. Til gengæld kan monokrystallinske anlæg være en smule dyrere end polykrystallinske.

Udover monokrystallinske og polykrystallinske solceller findes der også tyndfilmsolceller. Tyndfilmsolceller er ikke så populære som de andre typer solceller. Det skyldes nok, at tyndfilmsolceller ikke er ligeså effektive som krystallinske solceller, og et anlæg med denne type solceller vil derfor fylde meget mere end et anlæg med krystallinske solceller. Til gengæld skal der mindre energi og materialer til at fremstille tyndfilmsolceller, hvilket er et plus for miljøet.

Når man vælger, hvilke solceller man ønsker, kan man altså tage effektivitet og dermed størrelse, pris og udseende med i sine overvejelser.

 

Klimaforandringerne er en global udfordring, men lokalt kan vi være med til at gøre en stor forskel.

Sådan virker de
Solceller er en såkaldt halvleder. Det betyder at når solens stråler rammer dem, får elektronerne tilført energi, og de bliver slået løs og kan bevæge sig. Dermed skabes en spændingsforskel, og vi har en elektrisk strøm. Solceller producerer jævnstrøm. Via en invertere omdannes jævnstrømmen til vekselstrøm, som vi kan bruge i huset eller sende ud i elnettet hvis solcellerne producerer mere end vi aktuelt bruger.

Solceller består for det meste hovedsageligt af silicium, der er et grundstof, som vi kan finde store mængder af. Omkring ¼ af jordens skorpe består nemlig af silicium, og silicium udvindes normalt af sand.

De mest almindelige typer solceller er monokrystallinske og polykrystallinske solceller, og der er ikke den store forskel på de to typer. Monokrystalline solceller er for det meste sorte, mens polykrystalline har et blåt skær. Monokrystalline er som regel lidt mere effektive og et anlæg med monokrystallinske solceller fylder derfor lidt mindre end et anlæg med polykrystallinske solceller. Til gengæld kan monokrystallinske anlæg være en smule dyrere end polykrystallinske.

Udover monokrystallinske og polykrystallinske solceller findes der også tyndfilmsolceller. Tyndfilmsolceller er ikke så populære som de andre typer solceller. Det skyldes nok, at tyndfilmsolceller ikke er ligeså effektive som krystallinske solceller, og et anlæg med denne type solceller vil derfor fylde meget mere end et anlæg med krystallinske solceller. Til gengæld skal der mindre energi og materialer til at fremstille tyndfilmsolceller, hvilket er et plus for miljøet.

Når man vælger, hvilke solceller man ønsker, kan man altså tage effektivitet og dermed størrelse, pris og udseende med i sine overvejelser.

 

 

 

Monokrystallinske solceller i Solhusene, Polykrystallinske solceller i Røde Vejrmøllepark og Tyndfilmsolceller på Albertslund Stadion.